Digteren Eske K. Mathiesens takketale ved modtagelsen af Kritikerprisen 24. februar, 2010
Kære familie og venner. Mine damer og herrer.
Man kan jo ikke skjule, at offentlig omtale, helst positiv, er noget forfattere sætter pris på. Og da min digtsamling Tranedun forrige år nåede så langt som til at blive omtalt i Politikens havesektion, endda af selve Søren Ryge, syntes jeg det var fornemt: Det sker sandelig ikke for enhver digtsamling!
Men jeg må indrømme, at selv Søren Ryge kan overgås, og blev det, da jeg fik besked om, at jeg havde fået Kritikerprisen 2009! Det var en overraskelse. Hjertelig tak for den. Og glæden blev ikke mindre, da jeg fik at vide, at det var Torben Brostrøm, der skulle motivere tildelingen. Og nu, da jeg har hørt motiveringen, håber jeg meget, at jeg må få en kopi af den. Også for at se, hvad der står mellem linjerne. Jeg ved af mange års erfaring, at du ikke kun udtrykker din mening med ord, men i høj grad også med tempo, med skiftende intensitet, og nu og da med en slet skjult kældermand: Underspillet i dine kritiske tekster er vigtigt.
Kære Torben. Du har fulgt mine skriverier siden min bogdebut på Swing i 1976, Fra spætternes have. Jeg har hver gang set frem til dine anmeldelser med spænding. Og glædet mig over dem, også når visse ting blev påpeget. Jeg vil gerne sige dig tak for din kritiske opmærksomhed gennem de mange år til i dag hvor du leverede så blændende en analyse. Jeg ser frem til nye kritiske tekster fra din spidse pen.
Tak for et frodigt og lykkeligt samarbejde vil jeg sige til min forlægger på Bebop, der har udgivet Bonjour monsieur Satie, digteren Asger Schnack. Du udgav mine første 10 bøger på Swing, og nu er jeg tilbage i din stald på Bebop, der er gået i kompagniskab med Tiderne Skifter. Man kan ikke være bedre sted. Ingen vil kunne overgå den ildhu, den omhu og den begejstring hvormed du arbejder for at fremme den ægte poetiske vare! Og dit forlags bøger bliver så udtryksfulde, ikke kun fordi Per Kirkeby laver omslag til dem og Mette og Eric Mourier tilrettelægger, men især fordi de er gennemtrængt af din særlige ånd. Hjertelig tak for et hyggeligt og venskabeligt og frugtbart samarbejde gennem de mange år.
Endelig vil jeg gerne sige tak til de forfattere, mest fra for længe siden, som tropper op i mit arbejdsværelse for at hjælpe til: Leonidas fra Tarent, Sapfo fra Lesbos. Petter Dass fra Tromsø. Velimir Khlebnikov, al poesis maître, som Roman Jakobson kaldte ham. Eduard Mörike. Jelena Guro. Jacob Knudsen Schandrup, Swift. Ezra Pound. Bai Jui. Rabelais. Mathias Claudius. Max Jacob. Æsop. Hans Arp. Og professor Labri, ikke at forglemme. Et broget selskab, stundom lidt uroligt, men trofast, altid ved hånden. Man er aldrig helt alene som forfatter.
Altså: Tak til Litteraturkritikernes Lav ved dets oldermand Mai Misfeldt for den fornemme pris. Tak til Torben for motiveringen. Tak til Asger for din trofasthed og dit engagement. Og tak til Kunstrådet for det festlige arrangement. Jeg bukker og takker.