Den senere tid har vist eksempler på, at forfattere korporligt har overfaldet kritikere og anmeldere, offentligt lovet dem tæsk, eller er mødt op på privatadressen, hvor de i vrede har fremført deres sag.

Dette var naturligvis et emne, der blev diskuteret på generalforsamlingen i Litteraturkritikernes Lav 7. april. 2011, hvorefter vi vedtog at udsende denne tilkendegivelse af, at Litteraturkritikernes Lav på det skarpeste tager afstand fra de senere måneders voldelige og truende markeringer fra forfatteres side.

Generalforsamlingen havde stor forståelse for, at der skal være højt til loftet i en branche, hvor engagementet ofte står mål med temperamentet. Både kritikere og forfattere er offentlige personer, der må forudse reaktioner på deres virksomhed.

Alligevel finder Kritikerlavet, at grænsen er overskredet for, hvilke midler, der kan tages i brug for at intimidere kritiske kritikere. Det er ikke forfatteres, forlags eller privatpersoners sag at sætte grænser for ytringsfriheden ved vold, trusler mm.. Det er uacceptabelt, at anmeldere skal afholde sig fra at deltage i offentlige arrangementer af frygt for at blive overfaldet fysisk af forfattere.

Litteraturkritikernes Lav tager litteraturen alvorligt. Og vi vil gerne diskutere den. Med ord, ikke med vold. Ordet er frit, både for forfattere og kritikere. Bølgerne må gerne gå højt. Men vi skal kunne omgås civiliseret. Derfor ser vi på den seneste tids hændelser med bekymring. Forfattere og kritikere har en fælles interesse: Litteraturen. Lad det være samtalen og diskussionen om den, der er i centrum. Ikke en frontkrig, der kun kan skade og latterliggøre os alle.


På vegne af Litteraturkritikernes Lav
Mai Misfeldt
Oldermand